Efterårsrabat: 50% på alle tilvalg

Handelsbetingelser hos Steamgreen

Generelle oplysninger
Steamgreen ApS
Metalbuen 26
2750 Ballerup
info@steamgreen.dk
Tlf: 70605636

CVR nr.: 43252569

Telefon: 70605636
Email: info@steamgreen.dk

Priser

Alle vores priser er angivet inklusiv eller eksklusiv moms, afhængig af, om du er erhvervskunde eller privatkunde. Uanset hvilken type kunde du er, vil du få den endelige pris inklusiv moms ved checkout.

Betaling

Steamgreen ApS modtager betaling med VISA-Dankort, VISA, VISA Electron og Mastercard. Betalingen vil først blive trukket på din konto, når arbejdet er udført. Alle beløb er i danske kroner og inklusiv moms. Vi pålægger ikke kortgebyrer. Som kunde har du også mulighed for at betale med faktura, eller som en ekstra service kan du betale med MobilePay til vores steamere.

Booking

Booking af ydelser kan kun ske igennem www.steamgreen.dk. Vores support er tilgængelig på telefon, chat og mail 5 dage om ugen, mandag til fredag fra kl. 09:00 til 16:00.

Der pålægges et engangsgebyr på 99 kr. i oprettelsesgebyr for nye kunder.

Annullering eller ændring af booking

Du kan ændre din booking op til 24 timer før den bookede aftale via mail til info@steamgreen.dk. Inden for de første 14 dage efter aftalens indgåelse har du fortrydelsesret på din booking; se mere nedenfor. Efter de 14 dage har du ikke længere fortrydelsesret. Vi tilbyder dog muligheden for at aflyse senest 24 timer før opgavens start. Dog forbeholder Steamgreen ApS sig ret til at opkræve et gebyr på 350 kr. Afbud kan kun ske via mail til info@steamgreen.dk.

Ved udeblivelse påkræves kunden at betale det fulde beløb.

Praktiske oplysninger

Du skal sikre, at der er tilstrækkelig plads til, at din steamer kan vaske din bil. Der skal som minimum være plads til en Steamgreen ApS bil ved siden af, foran eller bagved din bil. Du skal stå for overdragelsen af nøglen til din steamer på det aftalte tidspunkt ved opgavens start. Du vil modtage et opkald 5 minutter før steamerens ankomst.

Når din bil er klar, skal du gennemgå bilen for eventuelle mangler og skader, mens vores steamer er hos dig. Start også bilen og tjek elektronikken. Hvis der imod forventning er skader på bilen, bedes du gøre steameren opmærksom på dette OG kontakte os på info@steamgreen.dk inden for 12 timer.

Hvis du er forsinket, venter vi op til 15 minutter, hvorefter vi kører videre til næste opgave.

Vi gør opmærksom på, at vores tilbud og priser kun gælder for biler, der falder ind under kategorien almindeligt beskidte. Hvis din bil er mere end almindeligt beskidt, kan der opkræves ekstra betaling for den ekstra tid, som vi vil bruge på opgaven.

Vi forbeholder os retten til at fakturere dig for et eventuelt restbeløb, hvis du vælger og betaler for en forkert bilstørrelse.

Forsikring

Både vores steamere og din bil er forsikrede i tilfælde af skader eller uheld på arbejdsstedet.

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, vi indgår aftalen. Hvis din booking falder inden for 14 dage fra den dag, hvor du har bestilt en aftale, udløber fristen så snart leveringen er fuldført. Med andre ord udløber din fortrydelsesret, når ydelsen er fuldført. Du bevarer altså din fortrydelsesret, mens arbejdet eller leveringen pågår.

Hvis du har givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du være opmærksom på, at vi vil opkræve en rimelig betaling for det arbejde, der allerede er udført.

Du kan sende en mail til info@steamgreen.dk eller benytte fortrydelsesformularen.

Ingen fortrydelsesret

Følgende aftaler kan ikke fortrydes:

  • Levering af ydelser, der er fuldført, hvis du forinden har accepteret, at ydelsen sættes i gang, og at din fortrydelsesret dermed bortfalder.
  • Ved aftaler, hvor du har bestilt en forkert bilstørrelse og ønsker at annullere din ydelse, mens vores steamer er hos dig.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage.

Har du givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du være opmærksom på, at vi vil opkræve rimelige omkostninger for det arbejde, der allerede er udført.

Vi opkræver mellem 50% og 100% af ydelsens pris, dog minimum 350 kr., afhængig af mængden af materiale, arbejdstid, transporttid, mandskabstid osv. Ring eller skriv gerne til kundeservice, inden du aflyser.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Abonnement / medlemskab

Prisen for abonnementet vises ved købet af de enkelte abonnementer. Alle abonnementer er personlige og kan ikke overdrages eller deles med andre.

Ændring af betalingskort

Det er altid dit ansvar som kunde at sikre, at dine betalingsoplysninger er korrekte. Ved gentagne fejltræk vil dit udestående blive sendt til inkasso.

Bemærk – En opsigelse af betalingskortet er ikke en opsigelse af det løbende abonnement.

Automatisk trækning

Første betaling trækkes i forbindelse med udførslen af den første opgave hos dig som kunde. Herefter trækkes dit abonnement automatisk efter det valgte interval.

Bero & Opsigelse

Dit abonnement kan sættes i bero ved at kontakte os på info@steamgreen.dk. Generel opsigelse foregår ved henvendelse til SteamGreen via info@steamgreen.dk.

Gavekort

Dine gavekort kan købes på vores hjemmeside. Købet kan fortrydes indtil 14 dage efter købet ved henvendelse til info@steamgreen.dk, medmindre gavekortet er taget i brug. Gavekortet er gyldigt i 36 måneder fra købsdatoen, medmindre andet fremgår af selve gavekortet.

Reklamation

Købelovens regler gælder for varekøb, men ikke for ydelser. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke har 2 års reklamationsret. Reklamation over den leverede ydelse skal ske hurtigst muligt via mail til info@steamgreen.dk, dog senest 12 timer efter at ydelsen er udført. Det er vigtigt, at der vedlægges en beskrivelse af problemet samt billeder og video.

Ved skade påført din bil Steamgreen ApS har forsikring, der dækker enhver skade, som må være påført din bil af vores steamer under arbejdsudførelse. Hvis der er sket en skade på din bil som følge af vores arbejde, bedes du hurtigst muligt kontakte os på mail info@steamgreen.dk, dog senest 12 timer efter at skaden er påført. Det er vigtigt, at der vedlægges en beskrivelse af problemet samt dokumentation i form af billeder og video.

Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os: Navn, adresse, telefonnummer og mailadresse. Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, der er nødvendige for at kunne levere ydelsen til dig. Personoplysningerne registreres hos Steamgreen ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi samarbejder desuden med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Disse virksomheder behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger tilstrækkelig beskyttelse. Den dataansvarlige på steamgreen.dk er Steamgreen ApS. Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: info@steamgreen.dk.

Klagemuligheder – oversigt og links:

Hvis du som forbruger vil klage over ydelsen, skal du kontakte os på info@steamgreen.dk. Hvis du har en klage over en ydelse, som du har bestilt hos os, og det ikke lykkes os at finde en løsning, kan der sendes en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Link: www.forbrug.dk. Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her http://ec.europa.eu/od.